Det er Teslas mission at fremskynde verdens overgang til bæredygtig transport.

Tesla Motors blev grundlagt i 2003 af en gruppe ingeniører i Silicon Valley, der ønskede at bevise, at elbiler kan være bedre end benzindrevne biler. Med et øjeblikkeligt drejningsmoment, utrolig kræft og nul udslip, ville Teslas biler ikke gå på kompromis. Hver ny generation ville blive mere og mere økonomisk tilgængelig og derved hjælpe virksomheden med at arbejde hen imod sit mål: at fremskynde verdens overgang til bæredygtig transport.

Teslas ingeniører designede først en motor til en sportsbil bygget op omkring en AC induktionsmotor, patenteret i 1888 af Nikola Tesla, den opfinder, der inspirerede til virksomhedens navn. Resultatet blev Tesla Roadster, der blev lanceret i 2008. Med en acceleration fra 0 til 100 km/t på 3.9 sekunder og en rækkevidde på op til 392 kilometer per opladning på dets lithium-ion batteri, satte Roadsteren nye standarder for elektrisk mobilitet. Tesla endte med at sælge mere end 2400 Roadster, der nu er på vejene i mere end 30 lande.

I 2012 lancerede Tesla Model S, verdens første elektriske luksussedan. Bygget fra bunden til at være 100 procent elektrisk, har Model S omdefineret konceptet om en firedørs bil. Med plads til syv passagerer og mere end 64 kubikmeter opbevaring, giver Model S dig komforten og brugsværdien som en familiebil samtidig med, at den opnår en acceleration som en sportsbil: fra 0 til 100 km/t på ned til 3,4 sekunder. Bilens flade batteri er integreret i chassiset og sidder under kabinen, hvilket giver bilen et lavt tyngdepunkt med det resultat at bilen får formidable køreegenskaber med godt vejgreb og minimal krængning, samtidig med at den kan køre op til 502 km per opladning. Model S blev udnævnt til årets bil 2013 af Motor Trend og fik 5 stjerner i sikkerhedskarakter fra både U.S National Highway Traffic Safety Administration og Euro NCAP.

I slutningen af ​​2014, afslørede Teslas CEO Elon Musk to dobbeltmotor firehjulstræk konfigurationer af Model S, som yderligere forbedrer bilens køreegenskaber og ydeevne. 85D er udstyret med en højeffektiv motor både foran og bag, hvilket giver bilen uovertruffen vejgreb under alle vejrforhold. P85D kombinerer en højeffektiv motor foran med en performance motor bag, hvilket resulterer i en helt ekstrem acceleration fra 0 til 100 km/t på blot 3,4 sekunder - den hurtigste serieproducerede sedan der nogensinde er lavet.

Nu hvor der er mere end 50.000 Teslaer på vejene i hele verden, er Tesla klar til at lancere Model X, et crossover køretøj, der går i masseproduktion i 2015. Med sin voldsomme acceleration, mågevinge døre, og plads til tre rækker af sæder, kan Model X ikke sættes i kategori.

Tesla ejere nyder godt af fordelene ved at oplade derhjemme, så de aldrig behøver at besøge en tankstation eller bruge penge på benzin igen. For lange køreture giver Teslas Supercharger netværk nem og gratis adgang til hurtig opladning, hvor batteriet kan lades halvt op på helt ned til 20 minutter. Superchargere forbinder nu de primære transportveje i Nordamerika, Europa og Asien.

Tesla producerer sine køretøjer på sin fabrik i Fremont, Californien. Denne fabrik husede tidligere New United Motor Manufacturing Inc., et samarbejde mellem Toyota og General Motors. Tesla fabrikken har genskabt tusindvis af arbejdspladser i området og er nu i stand til at producere 1.000 biler om ugen.

Virksomheden er ved at udvide sine produktionsfaciliteter til andre områder, herunder i Tilburg, Holland, hvor virksomheden har en samlefabrik, og Lathrop, Californien, hvor det har et specialiseret produktionsanlæg. For at reducere prisen for lithium ion batterier, har Tesla og vigtige strategiske partnere, herunder Panasonic påbegyndt opførelsen af ​​en gigafabrik i Nevada, som vil lette produktionen af ​​en mere prisvenlige masseproducerede bil, Model 3. I 2020 vil gigafabriken producere flere lithium-ion celler end hele verdens samlede produktion var i 2013. Gigafabriken kommer også til at producere batteripakker beregnet til stationær brug, hvilket vil bidrage til at forbedre elnettet og reducere energiudgifterne for virksomheder og boliger, og samtidig fungere som backup til forsyning af strøm.

Tesla er ikke bare en bilproducent, men også en teknologi og design virksomhed med fokus på energiudvikling.

Presse

Nordamerika
Europa
Australien og Asien