Administration


Elon Musk
Medstifter, Administrerende Direktør, og produktudvikler

Elon Musk er Tesla Motors administrerende direktør og produktudvikler og administrerende direktør og chefdesigner for Space Exploration Technologies (SpaceX).

Hos Tesla har Elon ledet produktudvikling og design fra starten, herunder den helt igennem elektriske Tesla Roadster, Model S og Model X. Overgangen til en bæredygtig energiøkonomi, hvor elbiler spiller en væsentlig rolle, har været en af hans hovedinteresser i næsten tyve år, siden dengang han som fysikstuderende arbejdede med ultrakondensatorer i Silicon Valley.

Hos SpaceX er Elon chefdesigner og har ansvaret for udviklingen af raketter og rumfartøjer til missioner til kredsløb om jorden og i sidste ende til andre planeter. I 2008 vandt SpaceX’s Falcon 9 raket og Dragon rumfartøjet en NASA kontrakt for levering af en erhvervsmæssig afløser for rumfærgens lasttransportfunktion, som gik ud af drift i 2011. SpaceX Falcon 1 var den første privat udviklede raket, drevet af flydende brændstof, som nåede ud i kredsløb om jorden . I 2010 blev SpaceX det første kommercielle firma til at indfange et rumfartøj fra kredsløb om jorden med rumfartøjet Dragon. In 2012 blev SpaceX det første kommercielle firma, som lagde til ved den internationale rumstation og sendte last tilbage til jorden med Dragon.

Herudover er Elon eksternt betyrelsesmedlem og hovedaktionær i SolarCity, som han var med til at oprette. SolarCity er nu den førende leverandør af solenergisystemer i USA.

Inden grundlæggelsen af SpaceX var Elon medstifter af PayPal, verdens førende netbetalingssystem, og fungerede også som firmaets bestyrelsesformand og administrerende direktør. Før stiftelsen af PayPal var Mr. Musk medstifter af Zip2, som leverede Internet software til medieindustrien.

Han har en videregående uddannelse i fysik fra Pennsylvania Universitet og en handelseksamen fra Wharton.

Elon Musk - interviews, artikler og blog indlæg

 

JB Straubel
Cheftekniker

JBs karriere begyndte på en skrotplads i Wisconsin, hvor han i en alder af 14 år opdagede en kasseret elektrisk golfbil og besluttede sig til at genopbygge den. Sådan begyndte en livslang fascination af elektricitet og elbiler.

Som medstifter af Tesla har JB ansvaret for køretøjets kontruktionen og tekniske design, med fokus på batteriet, motoren, elektronik og software subsystemer på højeste niveau. Desuden evaluerer han ny teknologi, står for afprøvningen af bilens systemer, og den tekniske berøringsflade med vigtige forhandlere.

Forud for Tesla var JB teknologichef og medstifter af luftfartselskabet Volacom, som udviklede en speciel platform for højtliggende elfly, drevet af et elværk. Hos Volacom opfandt og patenterede JB et nyt long-endurance elektrisk hybrid fremdriftssystem, som senere blev licenseret til Boeing. Inden Volacom arbejdede JB hos Rosen Motors som ingeniør (i fremdriftsdesign) og udviklede en ny hybrid elektrisk drivlinje til køretøjer, baseret på en mikroturbine og et high-speed svinghjul. JB var også en del af Pentadynes tidligere team, hvor han udviklede og byggede den første 150kW omformer, motorgeneratorstyring og magnetiske lejesystemer.

Udrustet med en bachelorgrad i energisystem-teknologi og en kandidatgrad i energiteknologi fra Stanford Universitet forlod JB Wisconsins de kolde vintre for altid. Nu bor han i Menlo Park i Californien, hvor han fortsætter med at dyrke sin lidenskab for elektrisk transport: Han byggede den elektriske Porsche 944, som blev indehaver af en verdensrekord i racerløb for elbiler, samt et banebrydende hybrid trailer-system. JB er også en dygtig pilot.

 

Deepak Ahuja
Økonomidirektør

Deepak har mere end 15 års finansiel erfaring inden for den globale bilindustri med sig til Teslas team. Som økonomidirektør bidrager Deepak med uvurderlig indsigt efter mange års erfaring inden for industrien, hvilket hjælper Tesla med at blive et af verdens toneangivende automobilfirmaer.

Inden han sluttede sig til Tesla Motors, var Deepak økonomichef på Fords produktudvikling for små køretøjer med det formål at lancere flere spændende brændstof-effektive biler på det nordamerikanske marked. Tidligere var Deepak økonomidirektør for Ford i Sydafrika, et datterselskab med en omsætning på 3 milliarder dollars, hvor han havde ansvaret for funktionerne økonomi, jura og informationsteknologi. Inden da var Deepak økonomichef hos Auto Alliance International, et joint venture mellem Ford og Mazda med en omsætning på over 4 milliarder dollars. Hans karriere hos Ford omfattede opgaver inden for alle forretningsmæssige aspekter, herunder produktion, marketing og salg, finanser, overtagelser og afviklinger.

Inden Deepak sluttede sig til Ford, arbejdede han som ingeniør hos Kennametal i nærheden af Pittsburgh, Pennsylvania, i næsten 6 år og udviklede to nye skære værktøjer belagt med keramisk komposit til bearbejdning af aluminiumslegeringer i luftfarts- og automobilindustrien.

Deepak flyttede med sin kone og to døtre fra Michigan til Silicon Valley, hvor Deepak står i spidsen for økonomiske initiativer på Teslas hovedsæde i Palo Alto. I sin fritid holder Deepak af at cykle og tilbringe tid med sine børn samt hiking. Han elsker at lave indisk mad ved specielle lejligheder bare for at more sig sammen med familie og venner.

Deepak har en bachelor- og kandidatgrad i materialevidenskab fra henholdsvis Banaras Hindu Universitet og Northwestern Universitet, og en MBA fra Carnegie Mellon Universitet. I 2010, efter Tesla var blevet børsnoteret, blev Deepak udnævnt som årets økonomidirektør af Silicon Valley Business Journal.

 

Franz von Holzhausen
Chefdesigner

Som chefdesigner er Franz ansvarlig for Teslas generelle designretning og står for etableringen af en designkompetence i verdensklasse for alle fremtidige Tesla designkoncepter og køretøjer.

Inden han sluttede sig til Tesla var Franz designchef ved Mazdas nordamerikanske designcenter. Da Franz var ansat på Mazda, banede han vejen for Nagare-designfilosofien. Selve ordet "Nagare" er bare en af 150 forskellige måder, man kan beskrive bevægelse på i det japanske sprog.

Begreberne "Nagare" og "Furai" er stamfædre til den visuelle fortolkning af, hvad der er blevet til Mazdas nye designsprog. Disse to første koncepter førte til udviklingen af Ryuga, Hakaze og Taiki såvel som Kazemai - det sidste koncept blev præsenteret i Moskva. Franz stod også i spidsen for design af Mazda RX-8, Tribute og for ansigtsløftningen af Mazda5-produktionen og var medvirkende til designudviklingen af Mazda6 og Mazda3 i 2009.

Inden Franz blev sat i spidsen for design hos Mazda, var han chefdesigner hos General Motors. Pontaic Solstice, Saturn Sky og Open GT - alle disse er eksempler på Franz' kreativitet hos General Motors. Franz begyndte sin karriere som chefdesigner assistent hos Volkswagen, hvor han var involveret i projekter lige fra Concept One til Microbus.

Når Franz ikke er fordybet i design, konstruktion og mode, elsker han at sejle, cykle og snowboarde. Franz slår sig også løs ved at køre i de biler, han har i sin beskedne samling, som rangerer fra amerikansk muskelkraft til italiensk finesse.

Franz påbegyndte sine studier i industrielt design på Syracuse Universitet og dimitterede fra Art Center College of Design i 1992 med en bachelor i design af transportmidler.

 

Jay Vijayan
Informationschef

Jay Vijayan er informationschef hos Tesla Motors. Jay og hans team er ansvarlige for driftsmæssige applikationer, infrastruktur, netværk, sikkerhed og systemoperation i hele Tesla-organisationen, samt for support af følgende forretningsenheder: Konstruktion, produktion, koncern og globalt salg, marketing og service.

Jay brillerer inden for IT og er en katalysator hos Tesla - han arbejder med alle firmaets enheder for at opdage muligheder og strukturer samt udvikle og levere systemer og løsninger. Jay har mere end 17 års erfaring inden for informationsteknologi, ledelse og udvikling af applikationer. Inden han sluttede sig til Tesla, var Jay informationschef for driftsmæssige applikationer hos VMware. Jay stod i spidsen for programudvikling af alle driftsmæssige applikationer hos VMware under den ekstremt hurtige udvikling, firmaet gennemgik fra en omsætning på 700 millioner til en omsætning på næsten 4 milliarder i perioden 2007 til 2012. Jays team udviklede og leverede/implementerede næsten alle driftsmæssige applikationer herunder VMwares webportal under denne accelererende vækstperiode. Forud for dette havde Jay forskellige lederstillinger hos Oracle. Jay har specialiseret sig i effektiv levering og drift af bæredygtige IT-løsninger i hektiske organisationer under hurtig vækst. Han har succesfuld erfaring med store IT-programmer og organisationer.

Jay har en naturvidenskabelig kandidateksamen fra Madras Universitet (nu Chennai Universitet), Chennai, Indien. Jay har også adskillige industrielt anerkendte teknologiske certificeringer og patenter på teknologiske opfindelser.

 

Jerome Guillen
Vicepræsident, globalt salg og service

Jerome står for salg og service globalt for Tesla. Jerome er fokuseret på at levere en god salgs-, leverings- og serviceoplevelse, som Teslas kunder er stolte over at kunne anbefale. Jerome er også ansvarlig for Teslas geografiske ekspansion, som driver væksten af de elegante og kundefokuserede butikker og servicecentre. Han var programmanager for Model S under dens udvikling og stod i spidsen for Vehicle Engineering Group gennem homologationen og ved lanceringen.

Inden Jerome sluttede sig til Tesla, oprettede og ledede han innovationsafdelingen på Daimler, hvor han refererede direkte til bestyrelsesformanden. Som direktør skabte Jerome vækst for gruppen og fremmede iværksætterånden gennem en række forskellige initiativer. Inden Jerome oprettede innovationsafdelingen arbejdede han hos Freightliner LLC som administrerende direktør for Cascadia programmet, hvor han var ansvarlig for udviklingen og introduktionen af en ny generation af Klasse 8 lastbiler. Jerome var ansvarlig for alle aspekter inden for produktudvikling, herunder konstruktion, marketing, økonomi, indkøb, produktion og kvalitetskontrol.

Jerome har en Ph.D. i maskinteknik fra Michigan Universitet samt en kandidatgrad i Energiteknologi fra ETSII i Madrid, Spanien, og en Bachelor i maskinteknik fra ENSTA i Paris.

 

Gilbert Passin
Vicedirektør, produktion

Tesla Blog: Tesla Fabrikken: Model S' fødested

Pressemeddelse: Tesla ansætter ekspert i produktion fra Toyota

Gilbert bringer 23 års international erfaring fra automobilbrancen med sig til Tesla. Han har ledet nogle af de mest højprofilerede divisioner hos Toyota, Mack og Renault i Nordamerika og Europa.

Forud for Tesla var Gilbert leder af produkt design for Toyota West Coast i Nordamerika og chef produktionsingeniør for den kommende Corolla i Nordamerika.

Forud for Toyata West Coast fungerede Gilbert som vicedirektør for produktionsafdelingen på den prisvindende TMMC Toyota fabrik i Cambridge, Ontario, som fremstiller over 350.000 køretøjer om året. Gilbert lancerede den meget solgte luksussportsvogn Lexus RX 350 på den prisvindende fabrik, som er den eneste af Toyota-fabrikkerne, som producerer Lexus køretøjer uden for Japan. Han lancerede også 10. generation af den prisvindende Corolla, en af de mest populære bilmodeller i verden, som er bredt anerkendt som verdens førende inden for sin klasse med hensyn til kvalitet og holdbarhed.

Forud for Toyata Lexus stod Gilbert som Macks vicepræsident i spidsen for overførsel af produktionen af Mack lastbiler til Volvos faciliteter i Virginia. På Volvo fabrikken konsoliderede Gilbert produktionen af Volvo og Mack lastbiler, øgede produktionsraten og forbedrede både kvalitet og produktivitet.

Gilbert har en ingeniør-uddannelse fra Ecole Centrale i Paris. Lige efter sin dimission blev Gilbert lektor i ingenørvidenskab og underviste i kraftlære og 3D mekanik på ingeniørhøjskolen på Bath Universitet, U.K.

 

Diarmuid O'Connell
Vicedirektør, forretningsudvikling

Diarmuid sluttede sig til Tesla i 2006 og fungerer i øjeblikket som Vicedirektør for Forretningsudvikling, hvor han administrerer forretningsmæssige forhold og alle aspekter af statslige anliggender. Forud for Tesla var Diarmuid stabschef for politiske militære anliggender i det amerikanske udenrigsministerium, hvor han var involveret i politisk og driftsmæssig support til forskellige operationer inden for det amerikanske militær.

Forud for Diarmuids embedsperiode i Washington arbejdede han med virksomhedsstrategi som ledelseskonsulent hos Accenture, som grundlægger af Real Time Learning (udvikling af software til undervisningsformål) og som direktionsmedlem hos henholdsvis McCann Erickson Worldwide og Young & Rubicam. Under sit karriereforløb har han administreret internationale foretagender, projekter og marketing for mærker som f.eks. Coca Cola, Gillette og AT&T.

Diarmuid har en bacheloreksamen fra Dartmouth College, en kandidateksamen i Udenrigspolitik fra Virginia Universitet og en MBA fra Kellogg. Han bor sammen med sin kone og to børn i San Francisco Bay Area og flygter til bjergene, hver gang muligheden byder sig.

 

Arnnon Geshuri
Vicepræsident, Personaleledelse

Arnnon Geshuri kom til Tesla i november 2009 som vicedirektør i personaleledelse og han er ansvarlig for driften af personaleanliggender og global rekruttering. Tidligere var Arnnon leder af Google's rekrutteringsafdeling, hvor han udformede firmaets legendariske rekrutteringsorganisation og strategi for talenterhvervelse.

Arnnon sluttede sig til Google som rekrutteringsleder i 2004, netop da firmaet var blevet børsnoteret og havde omkring 2500 ansatte. Under hans opsyn med alle aspekter inden for rekruttering af ansatte, udviklede Google sig til et teknologisk powerhouse med 20.000 ansatte - et arbejdssted som blev anset for førsteprioritet blandt ambitiøse software-ingeniører.

Forud for Google var Arnnon vicedirektør for personaleanliggender og leder af global rekruttering hos E*TRADE Financial, hvor han hjalp til med at rekruttere over 2000 ansatte i løbet af 18 måneder og førte opsyn med personaleanliggender i organisationen i Nordamerika, med globale talentprogrammer og personale-informationssystemer. Han stiftede også et startup firma og arbejdede på Applied Materials, hvor han opbyggede og ledede virksomhedens rekruttering, som steg med 7000 ansatte i løbet af 2 år.

I begyndelsen af 1990'erne var Arnnon konsulent for virksomhedseffektivitet for New United Motors Manufacturing (NUMMI), et joint venture mellem Toyota og General Motors, beligggende i Fremont, Californien. Arnnon har en bachelorgrad i psykologi fra California Universitet og en kandidateksamen i industriel/virksomhedspsykologi fra San Jose State Universitet.

 

Peter Carlsson
Vicedirektør, Supply Chain

Peter kom til Tesla fra NXP Semiconductors, hvor han var ansvarlig for indkøb og outsourcing. Som indkøbschef omdannede han indkøbsorganisationen fra en taktisk decentraliseret struktur til en strategisk global forbrugsvareorganisation.

Forud for NXP var Peter indkøbschef hos Sony Ericsson. Peter havde 13 års erfaring i alt fra forskellige opgaver hos Ericsson og Sony Ericsson i Sverige og USA. Han stod i spidsen for det team, som opbyggede og implementerede Ericssons kvalitetssikringssystem for leverandører.

Peter har en kandidatgrad med speciale i produktions- og kvalitetskontrol fra Luleå Tekniske Universitet i Sverige. I fritiden kan han godt lide at løbe, køre på mountainbike, spille golf, lave mad og rejse.


X Deutschland Site Besuchen